00
FÅ HJÆLP FRA NOGEN DER SELV HAR PRØVET AT MISTE

  • Har du et barn, der har mistet eller står overfor at skulle miste en far, mor eller søskende?
  • Har du søskende 0-18 år og har du mistet eller står overfor at skulle miste en forælder, søster eller bror?
  • Eller kender du nogen, der står i den situation?

Som forælder står man tilbage med egen sorg over at have mistet, og skal samtidig håndtere sine børns sorg og udfordringer. Er man ung eller barn, kan det være svært at være ked af det, og samtidig se sin far, mor eller søskende være i sorg.

Man kan have behov for at tale med nogen, der ved, hvordan det er. Det ved vi hos Livline i Sorgen

Vi er en akut hjælpetjeneste skabt af forældre, der selv har prøvet at miste. Vi går ind og støtter meget tidligt i forløbet, og ledsager jer til de relevante instanser, både praktisk og følelsesmæssigt.

Læs mere om vores konkrete tilbud til familier med børn 0-18 år, der skal miste eller har mistet en forælder, søster eller bror. 

AKTUELT

Hent flyer her: INSPIRATIONSDAG PÅ KOKKEDAL SLOT D. 19. MAJ (0.6 Mb)
Inspirationsdag på Kokkedal Slot, lørdag den 19. maj 10-05-2012
Mød Livline i Sorgen og 3 forfattere, der har mistet på et unaturligt tidspunkt i deres liv. En indsigtsfuld dag med hygge og tryllekunst for børnene. Se program og en kort præsentation af foredragsholderne her
Velkommen til livlinekonsulent Søs Liisberg 23-03-2012
Endnu en livlinekonsulent bydes velkommen til foreningen. Søs Liisberg er psyko- og sorgterapeut og har selv mistet. Mød Lis og læs hendes udtalelse her. Vi er glade for at have Søs med ombord og ved, hun vil gøre en forskel for vores familier såvel som på kontoret med sit glade og positive sind. Velkommen til Søs.
ISS Direktør støtter Livline i Sorgen 17-02-2012
Lars Folkmann, Kommerciel Direktør i ISS Facility Services A/S, er netop indtrådt i foreningens advisory board. Følg linket og læs mere.
Livline i Sorgen flytter til Kokkedal 13-02-2012
Så blev det første arbejdsdag i vores nye lokaler på Kokkedal Skole, hvor vi har fået....læs mere her.

 
Artikel i Jydske Vestkysten giver glødende telefoner 04-01-2012
Den 28. december bragte Jydske Vestkysten en artikel under overskriften: Virksomheder rækker sørgende en hånd. Det gav glødende telefoner hos Livline i Sorgen. Læs mere her eller rekvirer artikel.

Se mere under NYHEDER...


LIVLINE I SORGEN
Ledsagelse til familier med børn

Holmegårdsvej 101
2980 Kokkedal

Tlf: 7070 2782

kontakt@livlineisorgen.dk

Bankkonto: 
Merkur Andelskasse
Reg. 8401
Konto 113 2028

”Da jeg mistede min far, brød min verden sammen. Der var dage hvor alt var ligegyldigt, mørkt og trist og selv her mere end 10 år efter, går der ikke en dag, hvor jeg ikke savner ham.

Men jeg har også lært en masse af at miste. Først nu forstår jeg, hvor vigtigt det er, at vi er åbne og tør at tale om døden og sorgen. Jeg er aldrig mere ’bange’ for at gå hen til et menneske, der har mistet – for at kondolere og for at spørge til, hvordan det går. For nu ved jeg at det, man har allermest brug for er en tilkendegivelse af den situation man er i, at der er nogen der lytter og forstår.
Det er netop det´”Livlinie i sorgen” kan.
Jeg håber du vil tage imod vores udstrakte hånd – vi er der for dig og dine når livet gør ondt.

Ambassadør, Trine Panum Kjeldsen